Spørg løs!

Jeg er stor fan af de “gode, gamle” børnebøger som f.eks. Halfdans ABC, Abel Spendabel og Palle Alene i Verden, og jeg køber dem ofte, når jeg finder dem på tilbud eller på loppemarked.
Jeg tror, det er fordi, at jeg selv er vokset op med dem og kender historierne og remserne forfra og bagfra og gerne vil have, at mine fremtidige børn også skal have muligheden for at kigge i dem. Og så er de jo bare spækket med de mest fantastiske illustrationer, der i sig selv giver smil på læben.
Så jeg klappede i mine små hænder, da jeg forleden så selveste Spørge Jørgen på nogle nye frimærker. At kunne sætte ham i øverste højre hjørne af konvolutten er da i sig selv motivation nok til at finde blæk og pen frem igen og få sendt nogle breve.

3 kommentarer

  1. Det er altså også rigtig skønne bøger.. Og sikke en sød tanke at sende Spørge Jørgen afsted med posten. Og tak for din kommentar til min uheldige dag i går. Men heldigvis er i dag vendt til en fantastisk dag, som jeg vil skrive om i min blog :) Sommerhilsner Ulla/Frk. Sannemand

  2. Jeg er fuldstændig enig..
    Faktisk så enig, at SpørgeJørgen fik lov at pryde vores kuverter med bryllupsinvitationer..;)
    Faktisk lidt et tilfælde (det var nemlig IKKE mig der købte frimærker) men faktisk syntes jeg, han lige gav det hele lidt humor..
    KH Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *