I går var jeg i Skive hele dagen for at besøge mine forældre, og pludselig kommer min mor svansende ind med disse skønne dynebetræk og spørger, om de ikke er noget for en ny-kreativista som mig?
Og det var det helt sikkert. Endnu bedre er at de faktisk er arvestykker og har tilhørt min mormor og morfar. Nu skal jeg bare lige bestemme mig for, om jeg overhovedet kan nænne at klippe i dem, eller om de skal have lov til at forblive dynebetræk.
Èn ting er sikkert, jeg tager ikke beslutningen lige foreløbig.
4 kommentarer
Hvor er det bare fint! Jeg ved heller ikke, om jeg ville kunne nænne at klippe i det…!
DYNE!!! du MÅ ikke klippe i den!!!!
Nej de er super fine, som de er…. Sejt dynebetræk og sød historie.
Nogle gange er det faktisk meget rart at få klare og tydelige svar, når man selv er i tvivl.
Og det må man sige, jeg har fået her.
Jeg adlyder hermed, og dynebetræk forbliver dynebetræk for tid og evighed – amen 😉