Jeg er klar fortaler for genbrug af både det ene og det andet, og jeg har altid været vant til at arve efter andre.
Da jeg var lille arvede jeg altid tøj af nabobørnene på vejen. Selvfølgelig fik man også lidt nyt kluns i ny og næ, men jeg kunne faktisk bedst lide at få noget af dét, de andre havde haft. Det var sejt at få tøj fra de “store” piger på vejen.
I dag går jeg i den grad stadig ind for genbrugsprincippet, så jeg var ikke sen til at takke ja, da Rasmus i dag spurgte, om jeg ville arve hans “gamle” I Phone 3, for han er jo ganske enkelt “nødt til” at få den nye version.. tsk tsk
Guderne vil vide, at jeg på ingen måde har behov for sådan et teknisk vidunder, for jeg kan stort set kun finde ud af at ringe og sms’e på en mobil, så lavt i teknik-hierakiet er jeg, men ellers ville den stakkels mobil ende sin skæbne som endnu én i hans efterhånden seværdige samling af en mobil-kirkegård, og det kunne jeg altså ikke have på samvittigheden 😉
5 kommentarer
Hahahaha, hvor fedt! God fornøjelse
Lucky you….jeg har en daglig diskussion med mig selv om, hvor vidt jeg skal investere i én eller ej! Og så kommer den bare dumpende i hovedet på dig. Er sikker på den også er fantastisk til bare at smse fra:-)
Årh, sådan nogle arverier ville jeg altså gerne have! Jeg lobbyer for at få en iPhone eller HTC desire som arbejdstelefon, og lykkedes det ikke så må jeg jo selv finansiere sådan én. Jeg er bestemt ikke nogen teknologisk frontløber og har mine mobiltelefoner til det er teknologisk pinligt, men jeg er efterhånden overbevist om at en smartphone er vildt smarte! Heldige dig.
Uh, du er heldig. Bare det var mig.
Jeg er bestemt også glad for mit arvestykke, for jeg plejer altså ikke at være så heldig 😉