Jeg er ikke bange for at dø, men jeg ville gerne have levet længere sammen med jer.
Sådan sagde en stærk kvinde, inden hun lukkede øjnene for sidste gang. Min tante var sej og fik det bedste ud af livet indtil det sidste. Det har jeg stor respekt for, men jeg synes stadig, at livet er barskt og uretfærdigt engang imellem.
I dag er jeg glad for, at aftensmaden står klar i køleskabet, for jeg havde ikke orket at lave noget.

13 kommentarer

  1. Sikke nogle ord. Smukt, men også sørgeligt. Det må have krævet rigtig meget mod og styrke at give slip. Sender varme tanker til dig.

  2. Når det ikke kan være anderledes, og folk har været meget syge længe og det så kun går en vej, så er det på en måde en lettelse når de får fred for smerterne og kan give slip! Husk at tænke på hvor heldig du er, at du har haft muligheden for, at opleve og kende et stærk og inspirerende menneske trods alt…

    Og så sender jeg dig masser af omsorg og varme tanker!

  3. Hun lyder bestemt også som en sej kvinde – det er sådan nogle mennesker, man kan lære rigtig meget af, og det er helt sikkert nogle ord, du kan tage med dig. Håber du er ok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *