Mallorca: Spisesteder

Patron_lunares_palma_mallorca

Patron_lunares_cantina

Patron_lunares_interior

Patron_lunares_fish

Patron Lunares Cantina, Palma

Vi var heldige overhovedet at få et bord på den populære restaurant, der specialiserer sig i fisk og skaldyr. Vi lagde ud med cocktails, imens vi selv sammensatte en lækker fiske-tapas-menu.

Vi lagde fornuften til side og bestilte desserten nemesis som det søde punktum. Den levede op til sit navn. En brownie-dessert der lod os trille derfra.

Restauranten ligger i det hippe Santa Catalina kvarter, der bugner med lækre spisesteder og alternative butikker.

De melder alt optaget hver aften og har kun få ledige borde til de tilfældigt sultne gæster. Så bestil bord på forhånd.

 

Tiki_tako_palma_mallorca

Tiki Tako, Palma

Den lille, mexicanske cafe ligger kun få minutter fra Patron Lunares, og det var helt tilfældigt, at vi kom forbi.

Vi forelskede os hurtigt i det beskedne og billige takeaway sted og gik hele vejen med både quesadillas, tacos og nachos på tallerknerne.

Det hele smagte så godt, at vi bad om at få to burritos med til frokost dagen efter. Servitricen tog lidt måbende imod endnu en bestilling fra de to umættelige turister.

 

El_pirata_port-de-soller_mallorca

El Pirata, Port de Soller

Spansk tapas med et twist, i omgivelser der minder om indersiden af et skib. Hulestemning og hygge.

Havnebyen var i mange år plaget af piratangreb. Piraterne er for længst væk, så man kan roligt tage en promenadetur og en drink langs havnen.

 

Ca_na_toneta_mallorca

Cocktails_canatoneta_mallorca

Food_canatoneta_mallorca

Shop_canatoneta_mallorca

Dessert_canatoneta_mallorca

Ca Na To Ne Ta, Caimari

Feriens absolutte gastronomiske højdepunkt.

Stedet drives af to passionerede søstre med en forkærlighed for lokale, økologiske råvarer. Alle får serveret en 6-retters menu, som skifter fra tid til anden.

Man bydes personligt velkommen og bliver straks udstyret med en cocktail. Mens man venter på sit bord, kan man lade sig friste i et lille showroom, hvor man kan købe de fade, skåle m.m. som restauranten får produceret specielt til dem.

Bil er nødvendigt for at nå frem til den lille by nord for Inca. Jeg var chauffør den aften, så udover velkomstdrinken fik jeg serveret en læskende limonade. Den bedste jeg længe har smagt.

Både mad og betjening er i en klasse for sig, og stedet får mine varmeste anbefalinger.

Bordreservation på forhånd er nødvendigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *