Overdådig Othello

Kagespam, jeg ved det godt, men når man får så smuk en kage i fødselsdagsgave, så er man nødt til at forevige den, inden den er sat til livs. Mesterbageren bag værket er min smukke, søde, tidligere kollega og nu nære veninde, der kan trylle med ethvert bagværk. Se bare her.

Langfredag i påskeferien havde jeg inviteret nogle af mine absolutte yndlings damer til bords. Vi skulle spise sen morgenmad, drikke kaffe, sludre og ikke mindst gå ombord i den overdådige Othello lagkage med brombærcreme.

Brød og boller var hjembragt fra bageren. Dagen forinden havde vi gjort klar og lavet bananbrød, hjemmelavet nutella og skyr med granola og hindbærkompot. Alt sammen ud fra denne inspirerende dames univers. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre fødselsdagsfejring.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *