Er vi de eneste, der stadig kæmper os igennem rester af julegodter? Jeg orker snart ikke mere marcipan.

Og før man fik set sig om, langer de fastelavnsboller over disken alle vegne. Det er jo alt for tidligt, men min rygrad er blød som en regnorm.

Vi gør hvad vi kan for at camouflere det savsmuldstapet, vi endnu ikke har bekæmpet. Med dims og dippedutter, så er der ingen, der opdager det. Som om.

Hvem ringer efter en maler?