Måske er der stadig enkelte, der kigger med over min skulder i ny og næ. Det er i så fald godt gået, for der er ikke meget liv i den efterhånden støvede og 10 årige blog. Sandheden er, at alt krudtet bruges på den anden side af skærmen. Verden er stor og ny for vores lille Alma, og vi forsøger på bedste vis at skærme og udfordre hende. Hun er en følsom og forsigtig lille fis, der ikke kaster sig i armene på hvem som helst. Det er hårdt ved de nybagte forældre, men hun rykker grænser og suger nysgerrigt livet til sig hver eneste dag. Jeg glæder mig til at opleve verden igennem hendes øjne og vise hende, at den slet ikke er så farlig endda.

Da hele verden lukkede ned i Corona-krise, var vi allerede i baby-lockdown herhjemme. Og imellem os har det faktisk været en gave med en hjemsendt kæreste og et ekstra sæt hænder. “I fik ikke ligefrem en begynder-baby” sagde sundhedsplejersken, efter amningen var kuldsejlet, og aftnerne bød på kolik-koma. Vi har tacklet vores helt egen krise, imens verden kom på fode. Vi er på vej ud af undtagelsestilstanden, ligesom verden langsomt åbner op igen. Vores nye arbejdsgiver hedder Alma. Hun kom til verden den 22. januar, og hun er den sødeste, blødeste baby, man kunne ønske sig. Det er ikke løgn, hvad de siger, man elsker dem betingelsesløst. Hun kvitterer med smil og grin og holder os på stikkerne. Jeg arbejder gerne over for hende. Hver dag.