Vi ville prøve noget nyt på frokostfronten i Århus. Bernth & Co skulle efter sigende lave lige så gode banh mi sandwich som selveste Banh Mi på Nørrebro. Det var ikke overdrevet. Vi blev budt varmt velkommen, lille Penny fik tilbudt gratis smagsprøver, og stedet osede generelt af god atmosfære og ganegod mad. Jeg fik lov til at bytte frilandsgrisen ud med krydret kylling i min sandwich, og det smagte himmelsk. Det tåler bestemt en gentagelse. Måske som takeaway på en lun forårsdag.
Årets sidste Århustur…
Århus med frost i luften og to af de fineste jeg har. Vi fik vredet alt det bedste ud af byen. For både store og små. Kaffekærlighed på La Cabra og syndige sager, fra det nyligt åbnede Donut Factory, blev nydt på Dokk1. Og så fik vi afprøvet et nyt frokoststed, der fortjener sin helt egen anbefaling. Snart.
Jul tur/retur
Hjemvendt fra en dejlig juleferie i barndommens by. Familiefart, juleshow, kirkegårdsbesøg, æbleskiver og konfekt. Og ønsker der blev opfyldt. Jeg håber, I har haft en glædelig jul med favoritfolk omkring jer.