De sidste gaver har fået papir og sløjfer. Gaver har skiftet hænder, og nogle er endda blevet åbnet før tid. F.eks. flagranken i træ fra Ida. I morgen tidlig skal jeg julekramme eksiljyden Line, hjemvendt på juleferie, og i biffen med verdens sødeste niece. Jeg håber, I får en dejlig jul med jeres kære. Vi ses på den anden side.
Juleferie
Det har ringet ind til juleferie, og det er noget så tiltrængt. Jeg føler mig ikke længere som “hende den nye” på jobbet, men det er stadig en kraftanstrengelse at følge med de vante. Det kan mærkes, når man puster ud. I aften skal jeg danse med de gamle kollegaer. På min gamle hjemmebane.
Leise Dich Abrahamsen
Leise Dich Abrahamsens lille, skæve nisse har jeg aldrig kunne glemme. Og da hun forleden præsenterede en fin julestjerne på Instagram, flød mit hjerte over. Stjernen kan både hænge og bruges som topstjerne på juletræet. Det må blive næste år.