Jeg håber, I er kommet festligt og sikkert ind i det nye år. Vi er selv dejset omkuld i sofaen efter at have fejret tomands-nytår i Hamborg. Det var sjovt, men nu er kroppen i dvaletilstand, og jeg rejser mig kun efter en burger senere. Intet nytår uden et kig tilbage over skulderen. 2018 var det vildeste år nogensinde. Vi solgte lejligheden og købte vores drømmehus. Vi har slidt og slæbt, bandet og svovlet og lært af vores erfaringer. Håndværkere bliver vi aldrig, og det kommer til at tage sin tid at komme helt i mål. Men for hver dag der går, bliver det mere og mere vores hjem. I sommers tog jeg afsked med min gamle, firbenede ven, Anton. Efter 13 års følgeskab kunne de små ben ikke længere bære ham. Han er savnet hver eneste dag, men det bliver lettere med tiden. Livet uden hund giver tilgengæld et lettere rejseliv, og det har vi nydt godt af med ture til Antwerpen, Berlin, Budapest, Gøteborg og Hamborg. Jeg er klar til at lægge arm med 2019, og jeg håber, at det nye år bliver mindst ligeså begivenhedsrigt som det forgangne. Imens vil jeg forsøge at holde liv i bloggen, så den forhåbentligt når at runde hele 10 år i 2020. Et blog-årti, det må man da kunne skrive på CV’et. Godt nytår allesammen.
Klar, parat, snart…
Jeg formåede at slette kamerarullen, før jeg nåede at importere til computeren, så I må tage til takke med lidt glimt fra mobilen. De sidste julegaver er i hus, og snart kan skuldrene sænkes. I fredags tog vi forskud på julens fester og samlede næsten hele vejen i vores kælder til julefrokost. Vi er vidt forskellige og i alle aldre, men det er altid brandhyggeligt at være sammen. Vi er heldige at være havnet lige her.
Havefesten der druknede…
Alt var klar, da regnen faldt i store mængder lørdag eftermiddag. Vi havde inviteret venner og kolleger til indflytterfest på terrassen. Havefesten måtte i rekordfart laves om til hyggelig hulestemning, inden gæsterne kom, og borde og bænke blev kastet ind i stuen. Jeg tror, vi var de eneste der ærgrede os, for alle lod til at hygge sig gevaldigt, og det samme gjorde vi, da pulsen atter havde lagt sig. Nummer 19 var fyldt med hjertevarme mennesker, der alle vil os det bedste, og det gør mig så glad. Så pyt med at det regnede resten af dagen.