Menu

Hverdagsliv

Lidt sene glimt fra sidste uge, som var så rar. I onsdags tog Kunsten hul på deres summer lounge koncerter. Vi er fast inventar, når tid og vejr tillader det. Torsdag aften bød på et glædeligt gensyn med Turboweekend, der spillede så hårene rejste sig og alle glemte regnen. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at de er i gang med deres afskedsturne, og at det hele er slut lige om lidt. Fredag aften var cocktails med tøserne. Hvad der skulle have været en stille og rolig aften endte i tømmerflåde-fest ved havnen og alt for meget dans på bordene. Lørdag trodsede vi tømmermænd og så sjaskvåde til, mens Damark hev den første VM sejr hjem. Nu betaler jeg så prisen, for den kolde fodbold fornøjelse, med ru hals og ømme led. Jeg nåede dog lige min frisør-aftale, inden sofaen overmandede mig, og de lange lokker i spejlbilledet er slet ikke så lange længere. Ferie-frisuren er klar!

Continue Reading

Kaarina Kaikkonen

Kaarina Kaikkonens udstilling på Kunsten tog os med storm forleden. Både den porøse papir-installation og de farverige, flagrende skjorter der strækker sig mod himlen og Aalborg Tårnet. Snart er det tid til summer lounge og onsdagsmusik i parken deroppe, og det bliver da ikke mindre smukt med det kulørte baggrundstæppe mod skyerne.

Continue Reading