Vi lagde en sund og solid morgenmadsbund hos Scandinavian Embassy. Imens den søde og i øvrigt danske pige bag disken tippede os om cykeludlejning i Amsterdam.   På lejede jernheste flød vi igennem byen og ned til havnen. Med kurs mod en gratis færge der skulle fragte os over til NDSM Werft og IJ Halle, der huser Europas største loppemarked.   Først stoppede vi hos Cafe Noorderlicht for let frokost og væske i den bagende varme. Stedet summer af god stemning og hæng-ud, og så serverer de små, lækre retter til ingen penge.   Vi købte alt det, vi kunne balancere på cyklerne. Bedst af alt var et lille, kulørt hyldesystem af hollandske Tomado, som jeg fik pruttet ned i en god pris. Det kan godt betale sig at komme på andendagen og få favorable priser.   Loppemarkedet var det største, jeg nogensinde har besøgt, og jeg har set en del. Om det var varmen, de tunge arme eller bagagebærerens begrænsninger der gjorde, at vi kun så godt halvdelen af markedet vides ikke, men vi opgav frivilligt og fortrak til nabostedet Pllek med egen strandbred og svalende læskedrikke.   Til aften lagde vi vejen forbi Sotto Pizza i De Pijp. De skuffede på ingen måde. Maden var fantastisk og betjeningen mindst ligeså elegant og behagelig.   Vi ville gerne have siddet længere på Sottos fortov, men vi havde hjemmefra købt billetter til svenske Blues Pills, der skulle spille samme aften på det populære spillested Melkweg. Vi nåede desværre frem til beskeden om, at bandet var fanget i trafikken, og at koncerten var udsat i to timer. Mine turisttrætte øjenlåg blev tungere og tungere, imens billetdamen undskyldte og forklarede, men vi reddede situationen med en cykeltur og en stor is tilbage i De Pijp.   Både Melkweg og Blues Pills var ventetiden værd. De gav den ekstraordinært gas som plaster på såret. Jeg cyklede hjem med halvt lukkede øjne. Træt og glad.