Vi stod tidligt op for at vride det absolut sidste ud af Amsterdam, inden vi samme dag satte kurs mod Antwerpen. Vi styrede mod det lokale bageri, men på vejen kom vi forbi livsstilsbutikken Ninour, der ellers havde haft lukket, de andre gange vi havde passeret. Indenfor er der et rigt udvalg af fine, små fristelser, nok mest for kvinder. Jeg gjorde mit bedste souvenirkøb her i form af en guidebog om Amsterdam, skrevet af den dygtige, hollandske blogger Anne de Buck. Vi lod os friste af den lokkende gårdhave og nød te og kaffe her, inden vi fortsatte turen til bageren. Vi tog en nem morgenmad på bænken foran bageriet Brood. Bagefter rundede vi Albert Cuyp gademarkedet, som slår boderne op fra mandag-lørdag og byder på skrammel i alverdens farver. De hollandske gademarkeder vil jeg ikke anbefale at bruge tid på, og vi var der heller ikke for at købe andet end en stroopwaffel. En traditionel kage i Holland bestående af to tynde vafler med varm karamelsirup imellem. Vi delte en, og det var alt rigeligt. Man får hurtigt nok af den søde smag. Resten af formiddagen blev brugt på shopping i De Pijp’s små, hyggelige gader. Her er et rigt udvalg af tøj-, interiør-, musik- og livsstilsbutikker. Oveni hatten er kvarteret spækket med gode kaffebarer, cafeer og restauranter. Efter at have shoppet og pakket til køreturen, spiste vi frokost på FRNZY. En nyligt åbnet vietnamesisk street food restaurant med gode anmeldelser i ryggen. Forståeligt nok. Vi nød en lækker banh mi og nudelsalat, imens sommeregnen begyndte at sile ned udenfor. Den trykkende varme gav omsider slip. Vi var derimod ikke helt klar til at slippe Amsterdam endnu, men vi var ventet i Antwerpen, og det lokkede i den grad også.
Amsterdam dag 4
Yoghurt Barn lå kun et stenkast fra vores lejlighed i hjertet af De Pijp. Vi startede dagen med et skud friskpresset juice og yoghurt med granola og friske bær som topping. Det var himmelsk at sidde der i morgensolen og se byen vågne op. Dagens program blev vi hurtigt enige om. Bare cykle rundt, nyde solen og spise os igennem A’dam. Vi købte små pain au chocolat med til cykelkurven hos My Little Patisserie lige over for Yoghurt Barn. Fine, franske fristelser fra morgenstunden. De var nybagte, lune og umulige ikke at smage lidt på med det samme. Vi cyklede på må og få, og gjorde holdt når det passede os. Vi endte blandt andet med at snuse lidt til Haarlemmer kvarteret, som gav blod på tanden til endnu et visit i byen. Der er stadig så meget, der skal udforskes. Til frokost valgte vi den lette løsning og købte sandwich og burrito hos Small World Catering i Jordaan, inden vi hoppede i sadlerne igen. Vi tog en siesta hos IJsmanschap, der nørder i håndlavede ispinde med topping. Ingen kunstige farve- eller tilsætningsstoffer, bare gennemgod is. Jeg valgte en frisk sorbet med chokolade topping og lidt crisp. Man skulle spise om kap med solen, for det var smeltende varmt. Vi sad så længe i solen hos IJsmanschap, at middag blev til eftermiddag, og for at køle ned, måtte vi have to pit stop på hjemturen. Først hos White Label Coffee, hvor det eneste rigtige valg den dag var iskaffe. Her smækker man benene op, arbejder på computeren, hører musik og lader som om man er hjemme, for rammerne indbyder virkelig til, at man slår sig ned og nyder sin kaffe i ro og mag. Andet pit stop for at overleve hedebølge-hjemturen var hos Toki. Stedet blev lynhurtigt en favorit hos os begge. Denne gang nød vi iste og iskold rabarbersaft i skyggen. Jeg drømmer allerede om et gensyn med stedet, og næste gang står der kage på ønskesedlen. Hjemme i lejligheden blev stængerne smækket op, og der var rift om skyggen i gårdhaven. Storby og solstik er en hård kombination. Til aften spiste vi burger hos The Butcher. Mine hænder var så fedtede, på den helt rigtige måde, at fotografering var en svær disciplin. Men burgeren levede op til drømmene og stedet ligeså. Stedet bryster sig desuden af en hemmelig bar i baglokalet, hvor man skal have fat i kodeordet for at komme ind. Vi orkede ikke at gøre forsøget. Vores ambitioner om at spise os igennem dagen ramte ikke helt ved siden af.
Amsterdam dag 3
Vi startede dagen hos Bakers & Roasters i De Pijp. Stedet drives af to fyre fra henholdsvis New Zealand og Brasilien, der har sammensat en menu bestående af alle de ting, de savner fra deres hjemlande. Jeg tog den sikre vej uden for mange kulinariske udsving og gik med toast, scrambled eggs og pandekager. Stedets charme opvejede den lidt skuffende og tunge madoplevelse. Efter morgenmaden hoppede vi på cyklerne og kørte mod Jordaan. Forventningerne var høje til formiddagskaffen hos Toki. Den lille kaffebar åbnede i 2015 og er endnu ikke overrendt af turister, men benyttes af de lokale til møder, studieliv og hæng-ud med vennerne. Jeg faldt pladask for den drøngode kaffe og de nougatmelerede bænke. VI brugte resten af formiddagen på shopping og slentren i De 9 Gader. Et område der minder mest om Århus’ latinerkvarter. Kvarteret er rig på shoppingmuligheder, kaffeforsyninger og små cafeer. Alt sammen forskønnet af de små kanaler, man skal passere for at komme fra gade til gade. Til trods for at vi aftenen forinden havde nydt en pizza hos Sotto, måtte vi erkende, at fristelsen for at prøve en frokostpizza fra La Perla, var for svær at modstå. La Perla er vel nok Amsterdams mest anmelderroste pizzabageri. Og med god grund. Jeg fik lov til at komme helt ind i bageriet, hvor magien opstår i den varme stenovn. Pizzaen tog vi med og nød ude på fortovskanten. Det blev den bestemt ikke ringere af. Shopping og sightseing tærer på turistkræfterne, så vi tankede op på cola og chokolade hos Stach, og bænkede os ved den nærmeste kanal. Det skal man huske at gøre. Bare sidde og iagttage byens puls foran en. Vi gik forbi GlouGlou til aften, en lille, intim vinbar, men andre havde fået samme ide, og stedet var propfyldt. Vi endte i stedet på en hyggelig, hollandsk brown bar med god øl og bitterballen som snacks. Da sulten for alvor meldte sig, tog vi på Dim Sum Now. Det var virkelig en fin oplevelse. Let og lækkert og bestemt ikke sidste gang jeg skal prøve kræfter med dumplings og tangnudler. Nærmest symbolsk cyklede vi mod Red Light District, mens solen gik ned i horisonten. Det var ingen storslået oplevelse. Nærmere det modsatte. Jeg følte mig fanget i en turistfælde af værste skuffe. Det var ubehageligt og grotesk at passere vinduerne med de letlevende kvinder på den anden side. Efter sigende skulle kvarteret gemme på udmærkede spise- og dansesteder, men vi blev ikke længe nok til at udforske nogle af delene.