Et lille lyshus, udformet som Jens Bangs Stenhus i Aalborg, var en lille, ekstra julegave til Ida. Men jeg indså hurtigt, at jeg også selv måtte eje et. Kvinden bag er en ung designstuderende fra Aalborg, der har ladet sig inspirere af det industrielle miljø på og omkring havnen. Lyshusene var oprindeligt en del af en stand på Arkitektskolens julemarked for år tilbage, og de laves ikke længere. Men nogle gange er man ekstra heldig. Det var jeg, da jeg lokkede hende til at lave et par stykker til mig. Jeg er sikker på, at et lille lys i aftenmørket hjælper foråret på vej.
Vitra: Uten.Silo
Vitra’s Uten.Silo kom ikke rigtig til sin ret på mit kontor, nu hvor arbejdet ikke længere kommer med hjem. Nu hænger den i stedet i entreen og holder styr på dit og dat. Solbriller, billetter, håndcreme, målebånd, oplader, skohorn, paraply, små minder og meget mere.
Leise Dich Abrahamsen
Leise Dich Abrahamsens lille, skæve nisse har jeg aldrig kunne glemme. Og da hun forleden præsenterede en fin julestjerne på Instagram, flød mit hjerte over. Stjernen kan både hænge og bruges som topstjerne på juletræet. Det må blive næste år.