Jeg havde ellers svoret, at jeg aldrig skulle have en pyntehylde i mit køkken. Det standpunkt måtte lade livet i en rodeafdeling med gode procenter. Jeg faldt for String’s pocket udgave med rå gavle og ubehandlede mdf hylder. I dag har jeg stået på hovedet i kælderen for at finde min morfars gamle kaffedåse. Allerbagerst. Allernederst. Men jeg fandt den. Nu har den fået nyt liv. Lige over kaffemaskinen og lige ved hånden.
Nomad Chair – We Do Wood
I sommers gav jeg mig selv en tillykke-med-nyt-job-gave. En investering i et dansk designprojekt. En moderne hyldest til Safaristolen. I dag kom den endelig. I et stort plakatrør. Et oversize mikadospil der kunne foldes ud til en stol. Lille Penny har kvalitetstestet og godkendt den.
Weekendlykke
Godt og blandet fra en weekend uden de store armbevægelser. I morgen skal den sødeste 5-årige fejres med gaver og overraskelser.