Min Koppel lampe er kommet op. Den lyser så fint over mit Nespresso loppefund, der enten skal glæde mig eller mine gæster. Jeg er på kaffe-kravlestadiet. Jeg har heldigvis en lang sommer til at øve mig i. Står der ferie i jeres kalender?
Børge Mogensen
Den Spanske Stol af Børge Mogensen er mit ultimativt bedste genbrugs-saml-selv-fund og en ubetinget favorit. Den har desværre altid haft en plet på sædet. Patina skriger de kloge. Løsningen blev et fåreskind fra Living by Heart. En lille virksomhed der sikrer beskæftigelse til ildsjæle, frivillige og ansatte på særlige vilkår. Konceptet er at fremstille boliginteriør ud af forskellige genbrugsmaterialer. Fåreskindet er f.eks. lavet af skindrester fra de berømte rokkefår af Povl Kjer. Jeg har købt skindet hos butik En og en hel del i Randers. Et sted jeg ofte savner at kunne svinge forbi. Til mit held har de netop åbnet en lækker webshop.
Arne Jacobsen i nye klæder
I husker måske denne kulørte sag, jeg fandt for noget tid siden. Min far har haft Dot taburetten i kærlige hænder, og den er blevet mageløst fin. Jeg gik med klassisk sort, og jeg synes den passer perfekt ind i flokken. Nu vil jeg skyde en forlænget weekend i gang med sød veninde og mad der bliver serveret. God weekend derude.