Menu

2019

Glimt fra året der gik. Traditionen tro. Og nu med en blog der snart runder de 10 år. Måske nogle har læst med helt fra start? 2019 har været et år med frustrationer, håb og drømme. Et år med blå mærker på både krop og sjæl. Hormoner på overarbejde og drømme der endelig gik i opfyldelse. Rejser til Gøteborg, Hamborg og Málaga. Indimellem for at glemme det hele og andre gange for at fejre de små sejre i livet. 2020 bliver også et hårdt år, når vi får vores lille babypige i armene. Men på en helt anden måde. Jeg ønsker mig ikke andet, end at hun er sund og rask, og så grundglæder jeg mig til at opleve verden i hendes højde. Vi er heldige som bare pokker. Rigtig godt nytår.

Continue Reading

Hamborg quick fix

En lyntur-retur til Hamborg i efterårsferien. Med obligatoriske besøg hos gamle kendinge og nye helte tilføjet til den voksende liste. Blandt andet Nordcoast Roastery, Tazzi Pizza, Playground Coffee, og Grilly Idol. Det var helt perfekt med en enkelt overnatning og masser af spontane stop rundt i byen, vi efterhånden kender som vores egen baglomme. Fyldt op med storbypuls og madglæde vendte vi snuderne hjemad igen.

Continue Reading

Krudt, kaffe og kærlighed

Sidste år holdt vi tomands-nytår i Thy, og i år kørte vi i modsat retning og landede i Hamborg. Så det er efterhånden ved at udvikle sig til lidt af en tradition; det ikke at have en tradition. Næste år søger vi nok tilflugt et mere fredeligt sted, for i Tyskland er de svært begejstrede for kanonslag og andet skyts, der siger BANG! Og den fascination deler jeg ikke. Heldigvis kunne vi nyde det hele i ro og mag på den fantastiske restaurant Eisenstein, som vi havde booket bord hos hjemmefra. Det overdådige fyrværkeri nød vi fra hotelværelset i det gamle vandtårn i Schanzenviertel. Vi boede på 5. sal og kunne se det hele på sikker afstand. Bangebuks er mit mellemnavn.

Continue Reading