Menu

Arbejd arbejd…

Måske er der igennem tiderne blevet gået til stålet og arbejdet hårdt i lyset fra disse “værkstedspendler” fra Louis Poulsen, men nu skal de få lov til at nyde deres otium som pyntelamper hos mig (når jeg engang får det der drømmehus med masser af plads vel at mærke).De lå på gulvet i en genbrugs i Hobro og skreg efter mig med deres postkasserøde farve, og til 25 kroner stykket kom de straks under armen og med hjem.Jeg drømte straks om at spraye dem pang-gule, men den mandlige halvdel af husstanden mener, at de skal forblive Postmand Per-farvede, og han skal jo bestemme lidt engang imellem, så jeg tror, han får lov denne gang 😉

Continue Reading

En fra eller til…

– hvad gør det, når samlingen snart er så stor, at man burde åbne et “ugle-museum”?Efter lidt lørdagsshopping i Århus med en masse indtryk i bagagen men uden de store indkøb, var jeg jo nødt til at trøste-shoppe lidt. Så inden hjemturen gjorde jeg et sidste stop i HAY, og sådan gik det altså til, at endnu en ugle kom med hjem.Men nu er det altså også slut! Veto! Ikke flere (lige foreløbig i hvert fald)Godt at ingen herhjemme lider af angst for fugle med alle de store øjne, der efterhånden overvåger vores 73 m2 😉

Continue Reading

Find fem fejl…

Jeg er bidt af en gal gang klæbefolie.Jeg kan finde plads til stadset alle vegne i form af både sjove figurer og som her tekst. Rasmus kan ikke altid se fidusen i mine projekter og synes, at man skal “passe på ikke at klistre det hele til” (citat slut)Ja ja, men som jeg altid svarer: “Det kan jo pilles af på ingen tid, og ingen kan se, at det har været der. Det er jo det smarte ved det”.I dag (da Rasmus ikke var hjemme) fik jeg lavet lidt pynt til badeværelset, som er meget hvidt i hvidt og meget ulig mig egentlig.MEN: På trods af at jeg havde kryds-dobbelttjekket alt, inden jeg gik i gang med skabelon og saks, så fik jeg alligevel lavet rav i den.Den opmærksomme læser har måske bemærket det spejlvendte A?Argg! Typisk. Måske kan det bare være mit lille særpræg, et lille special touch? (fordi jeg i virkeligheden ikke gider lave et nyt)Hvad siger I? Skal jeg lave det om?

Continue Reading