Vi havde sat os et mål om at få stuen klar til min fødselsdag her i april, og vi nåede det. Endda før tid. Vi har haft søde gæster lige siden. Familiebesøg, sushi-date med gode venner og kaffeslabberas med brætspil. Nu tager vi lige en velfortjent renoverings-pause, lukker dørene ind til de ufærdige værelser og glemmer de små detaljer, der mangler at blive set til. I går hev vi et par klapstole ud på terrassen, missede med øjnene for solen og nød livet som husejere. Det føltes ubeskriveligt godt.
Glemsomme glimt
Kameraet ligger stille for tiden. Kun mobilen har været ved hånden, imens alt er gemt væk under plastik. Vi kommer så småt op til overfladen igen. Stuen nærmer sig indflytningsklar. Der er stadig ting der skal fuges og lister der skal males. Men lofter og vægge males i skrivende stund, så det hele lysner. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at indtage den stue og for alvor komme på plads. De andre rum, vi mangler, kan vi tage hen ad vejen og lukke dørene ind til så længe. Det er dog blevet til små åndehuller fra husprojektet i form af K’s fødselsdagsfejring på restaurant Textur. Det var virkelig en oplevelse. Smagssansen blev positivt udfordret og stemningen derinde var lun og god. Ellers har vi givet os selv udgangstilladelse til fredagsøl, Pladebørs i Nordkraft og så de daglige byggemarkedsbesøg. De tæller vel også som lufteture? Påskeharen Stine var forbi i går for at lure på huset, og med sig havde hun den lækreste påskekage. Der er heldigvis rester tilbage, og de spiser jo ikke sig selv. Følg hendes fine kageunivers lige her.
Camouflage
Jeg har lukket døren ind til stuen, der er dækket af støv og spartelmasse. Imens bygger vi hule i vores lille “et-værelses”. Jeg håber, vi kan fejre min fødselsdag i stuen om en lille måneds tid. Man har vel lov at drømme?