Menu

Hverdagsliv

Hverdagen ruller igen, og det er også godt. Men jeg er lidt ramt af ferie-blues her ovenpå vores fantastiske tur, som jeg slet ikke er færdig med at vise jer. Jeg kan heldigvis skimte sommerferien lige om hjørnet. Planer og drømme er ved at møde hinanden, og ferieskabelonen ligger så småt klar. Det bliver blandt andet kør-selv-ferie-med-gode-venner, og jeg kan næsten ikke vente. Hvad skal I bruge sommeren på? Gem Gem Gem

Continue Reading

New York #3

Søndag var markedsdag, og vejret var heldigvis på vores side. Turens bedste og roligste morgenmåltid fik vi hos Toby’s Estate, der udover at brygge gedigen kaffe fra eget risteri også har et solidt udvalg af morgenmad.   Toby´s Estate – Brooklyn Roastery Efter morgenmaden lejede vi cykler og kørte afsted mod DUMBO (Down Under the Manhattan Bridge Overpass) Hver søndag afholdes der Brooklyn Flea Market under den smukke bro.     Brooklyn Flea – DUMBO Loppemarkedet var en blandet landhandel af guld og ragelse i de smukkeste omgivelser. Jeg fandt én stor souvenir på markedet, der lige akkurat kunne være i min kuffert, og som jeg uden brok slæbte halvvejs gennem Brooklyn resten af dagen til manges store fornøjelse og undren. Mere om det inden længe. Til frokost drejede vi om hjørnet og fandt den nærmeste Shake Shack burgerbar. Vejret var for godt til at sidde indendørs, så vi tog takeaway med ned til havnefronten.   Smorgasburg – Prospect Park Sidst på eftermiddagen ankom vi til Prospect Park, hvor der hver søndag afholdes Smorgasburg. Det er det vildeste og bedste madmarked, jeg nogensinde har besøgt. Den ene fristende bod efter den anden med mad fra alle verdenshjørner. Selv is-boderne var svære at vælge imellem. Vi måtte prøve både sodavandsis og “bubble waffles”, som vi kender fra Belgien. Jeg stod i urimelig lang kø for at få fingrene i en vaffel med is, men det var heldigvis ventetiden værd. Først da solen gav slip, og mørket stod på spring, tog vi toget hjem. Mætte og møre. Gem Gem

Continue Reading

New York #1

I bad selv om det. Så her kommer ord og billeder fra vores tur til New York. Bid for bid.   Vores baghave i Bushwick   Bushwick Vi boede i Bushwick, et gammelt arbejderkvarter under opblomstring. Den originale ånd er intakt med mange nationaliteter, der bor side om side, og det tiltrækker både kreative sjæle og turister. Vi ankom fredag eftermiddag, lokal tid, til et bagende varmt Brooklyn. Vi pustede ud i vores baghave, inden vi satte kurs mod Roberta’s Pizza.   Roberta’s Både pizzaerne og stedet levede op til forventningerne, og vi havde lyst til at blive hængende længere, men øjenlågene blev kun tungere og tungere, og vi kæmpede en brav kamp imod det indre ur. Til sidst måtte vi give op og krybe tidligt til køjs. Trætte og spændte på alt det der ventede. Gem Gem Gem Gem

Continue Reading