Kaarina Kaikkonens udstilling på Kunsten tog os med storm forleden. Både den porøse papir-installation og de farverige, flagrende skjorter der strækker sig mod himlen og Aalborg Tårnet. Snart er det tid til summer lounge og onsdagsmusik i parken deroppe, og det bliver da ikke mindre smukt med det kulørte baggrundstæppe mod skyerne.
Pinsesol og planteskole
Vi har været på syren-rov, på museum og på planteskole. Vi har grillet på terrassen og smugkigget på karnevallet, der gør sit indtog næste weekend. Vi nåede ikke at male noget, men så lavede vi så meget andet. Feriefølelsen er svær at ryste af sig.
Fernisering og fastelavnsboller
Fredags-fernisering hos Studio Unum. PernilleE udstiller i øjeblikket sine krøllede og finurlige streger, og jeg bliver aldrig træt af dem. Jeg var nødt til at råbe “helle” for ét af dem, og jeg jubel-glæder mig sådan til at hænge det op i vores nye køkken. Engang. Og så er det altså nu! Fastelavnsbolle-sæsonen er skudt i gang, og jeg har sat tænderne i Penny Lanes himmelske version for allerførste gang. Det bliver næppe sidste omgang.