Menu

Rejsekammerater…

Disse to fyre bliver den vigtigste bestanddel i min håndbagage, når vi på søndag breder vingerne ud og flyver mod Orte i Italien.Og lad mig lige hurtigt slå fast, at der altså ikke er tale om nogen former for voksent “legetøj” 😉 Det er noget så uskyldigt som et par batteridrevne håndblæsere, som skal hjælpe os med at holde varmen lidt på afstand i det kogende Italien. Jeg tror især, at vi får brug for dem, når vi skal til Rom, der skulle efter sigende være stegende hedt lige for tiden.De to gutter er fra Tiger og koster en 20’er pr. stk.

Continue Reading

Er vi de eneste…?

Er vi virkelig de eneste, der selv om sommeren gerne vil kunne se en god film i tv, når varmen er stilnet af og myggene huserer udenfor, så man alligevel trækker ind?Det virker sådan, for der er da absolut intet værdigt at se i flimmerkassen for tiden, medmindre man får latterkramper af genudsendelser som “Hvem vil være millionær”, “Så det synger” eller “Sommersang i Mariehaven” (Zzzzzz).  Vi overgav os og tog i BlockBuster i går og lejede filmen Shutter Island. Det var til gengæld en virkelig opløftende oplevelse. Martin Scorsese’s film var spændende hele vejen igennem og ikke sådan lige til at gennemskue, og det er lige en film efter mit hoved.Så hvis ikke tv-tilrettelæggerne snart tager sig sammen, så overvejer jeg kraftigt at melde mig i Biografklub Danmark, eller hvad der ellers findes af den slags gode tilbud 😉

Continue Reading

Spørg løs!

Jeg er stor fan af de “gode, gamle” børnebøger som f.eks. Halfdans ABC, Abel Spendabel og Palle Alene i Verden, og jeg køber dem ofte, når jeg finder dem på tilbud eller på loppemarked.Jeg tror, det er fordi, at jeg selv er vokset op med dem og kender historierne og remserne forfra og bagfra og gerne vil have, at mine fremtidige børn også skal have muligheden for at kigge i dem. Og så er de jo bare spækket med de mest fantastiske illustrationer, der i sig selv giver smil på læben.Så jeg klappede i mine små hænder, da jeg forleden så selveste Spørge Jørgen på nogle nye frimærker. At kunne sætte ham i øverste højre hjørne af konvolutten er da i sig selv motivation nok til at finde blæk og pen frem igen og få sendt nogle breve.

Continue Reading