Jeg er blevet tagget i en blog-leg af Vicki fra Mama-Lola. Det går ud på at fortælle 10 ting, som I ikke ved om mig.Det er svært at holde sig til 10 ting, for der er jo i virkeligheden mange ting vi bloggere ikke ved om hinanden.Jeg har forsøgt at vælge de 10 sjoveste/skøreste/særeste eller mest oplysende ting om mig selv. Jeg er bidt af en gal samler og kan nærmest ikke nænne at smide noget ud (hvilket godt kan give problemer, når man bor på 73m2) Jeg elsker farver og retro. Jeg er ikke halvt så kreativ, som jeg gerne vil være, men jeg bliver bedre med tiden Jeg har en fedt/smør/margarine-fobi. Og det har ikke noget med tallet på vægten at gøre. Jeg er ganske enkelt panisk-angst for at få skidtet på mig og nærmer mig kun komfuret iført kamp-uniform (læs: forklæde) Ligesom jeg kun spiser chips, vingummi og den slags med en obligatorisk serviet ved hånden. Min værste fjende er folk, der tørrer fingre af i bukserne. GYS! 😉 Jeg skal tvinge mig selv til ikke at spamme min blog med indlæg og billeder af min hund. Det er jo ikke alle, der finder ham ligeså interessant som mig, men jeg HAR jo altså ikke nogle børn jeg kan prale af endnu 😉 Jeg har en rygrad som en regnorm, når det kommer til slik og søde sager og priser guderne for mit høje stofskifte. Jeg har en hukommelse som en si, og har post-its über alles for at overleve. Jeg har spillet basketball i mange år og bliver aldrig træt af det. Inderst inde under de lyse striber er jeg vist lidt rødhåret, men det er mange år siden det har været fremme i dagens lys, så det er lykkeligt glemt/fortrængt. Som helt lille var mit kælenavn Rocky. Det var noget med temperamentet og en proper næve (jvf. det røde hår) Jeg sender stafetten videre til: Maja fra Tam Tam Frk. Sannemand Louise fra Mor Louise
I(hh)Phone
Jeg er klar fortaler for genbrug af både det ene og det andet, og jeg har altid været vant til at arve efter andre.Da jeg var lille arvede jeg altid tøj af nabobørnene på vejen. Selvfølgelig fik man også lidt nyt kluns i ny og næ, men jeg kunne faktisk bedst lide at få noget af dét, de andre havde haft. Det var sejt at få tøj fra de “store” piger på vejen.I dag går jeg i den grad stadig ind for genbrugsprincippet, så jeg var ikke sen til at takke ja, da Rasmus i dag spurgte, om jeg ville arve hans “gamle” I Phone 3, for han er jo ganske enkelt “nødt til” at få den nye version.. tsk tsk Guderne vil vide, at jeg på ingen måde har behov for sådan et teknisk vidunder, for jeg kan stort set kun finde ud af at ringe og sms’e på en mobil, så lavt i teknik-hierakiet er jeg, men ellers ville den stakkels mobil ende sin skæbne som endnu én i hans efterhånden seværdige samling af en mobil-kirkegård, og det kunne jeg altså ikke have på samvittigheden 😉
My precious…
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er fanatiker – Verner Panton fanatiker.Jeg elsker stort set alt, hvad han har rørt ved og i særdeleshed hans lamper. Vi har efterhånden nogle stykker i samlingen men har længe manglet en bordlampe til at give lidt lys over et sofahjørne.Jeg har længe været fristet af Kartell’s Bourgie lampe, men når den anden halvdel af husstanden ikke deler min begejstring, må man jo gå andre veje.Panton’s Panthella lampe er vi dog begge vilde med, så vi var ikke sene til at slå til, da vi fandt et fint eksemplar i Den Blå Avis.Det er endda den nye model, der åbenbart ikke gulnes så let som den gamle model. Fin er den i hvert fald