Jeg er meget beæret over at kunne fortælle, at jeg har fået min første “blog-award”.Jeg vil starte med at takke min mor, min far og… nej sludder 😉 Men en ære er det da, og nu må jeg jo så se, om jeg kan finde ud af at give stafetten ordentligt videre. Der er åbenbart strikse regler for den slags. Det minder egentlig lidt om de gode, gammeldaws kædebreve, eller er det bare mig?Anyways, here it goes: Allerførst tak til søde Nete, som blandt andet tænkte på mig, da priserne skulle uddeles. 3 ting jeg elsker ved mig selv:Mit gode humørMit smilMin ærlighed Et billede jeg elsker: Fordi det repræsenterer alt dét, jeg elsker på ét sted. Vand, hund kæreste, natur og frisk vind i ansigtet. De 5 skønne bloginder der skal have stafetten efter mig er: Anne fra ApfelstrudelTrine fra Budgetlivet Mette fra Ungt BlodChristina fra Badelma BadutskiMaria fra Mingus & Selma Rules are: Thank the person who sent you the award and send them an virtual hug! Copy the award to your blog List 3 things you love about yourself Post a pic (more pics) of something you love Award 5 other bloggers
Der skal så lidt til…
– for at gøre mig glad i låget på en trist og regnvåd onsdag i min sommerferie.Jeg kan vitterligt ikke huske, hvornår jeg sidst har købt en cd. I ved, sådan en rund, skinnende skive med musik på 😉 For “nu om dage” kan man jo hente og købe hele baduljen på nettet.Men de sidste par uger har jeg for første gang i umindelige tider haft lyst til at købe en vaskeægte cd – nemlig Oasis’ nyeste opsamlingsplade. I mine “unge dage” var de simpelthen toppen af poppen for mig – kun lige overgået af Ace of Base 😉Da jeg tidligere i dag var ved at rydde op i et skab, fandt jeg pludselig hele to Oasis cd’er, som jeg fuldstændig havde glemt, at jeg havde (så er det altså nogle dage siden, man sidst har haft fingrene i sin pladesamling). Det kunne nu kun gå for langsomt med at få Morning Glory kylet på afspilleren (der i øvrigt snart udånder – sikkert pga. kedsomhed).Så nu render jeg glad rundt med støvklud og Ajax og omrokerer nips og gejl i hele hytten, imens jeg skråler “Some might say, that sunshine follows thundeeeeeer”! 😉
Smil på læben…
Efter at have sendt Rasmus til karneval i Aalborg tidligt i morges, besluttede jeg mig for, at der skulle ske noget, så jeg tog et smut til smilets by, Århus.Fristelserne var her, der og alle vegne, men jeg holdt mig pænt i skindet og osede og lod mig inspirere i stedet. I dag blev faktisk også dagen, hvor jeg overvandt min frygt for at spise alene i offentligt rum.Jeg har tilbragt mange stunder i min bil på en afsides p-plads med noget spiseligt i hænderne, fordi jeg ikke tør sidde alene på en café.Ynkeligt? Ja. Og jeg kan ikke helt forklare, hvorfor jeg har det sådan, for jeg tænker jo ikke om andre, der spiser alene, at de er sølle eller ingen venner har, så hvorfor skulle andre dog tænke sådan om mig?I dag tog jeg tyren ved hornene og satte mig på en bænk i en park midt i Århus – og der var ingen der gloede! Ej, helt alene var jeg nu ikke. Henrik Pontoppidan i bronze stod lige ved siden af og passede på mig 😉 Jeg kom dog hjem med nogle få gode ting fra IKEA.Det blev til servietter som vist er stærkt inspireret af Marimekko, i hvert fald hvis man spørger mig.Et par gule tragte – for det står jeg jo ofte og mangler 😉 Og en væghylde i acryl. Den skal gøre nytte ude på badeværelset.I “rodebutikken” fandt jeg også omsider den krydderikværn, jeg længe har savlet over. Rasmus mener, at den er et “snedkerprojekt gone bad”, men jeg synes den er smaaart. Basta! 😉