Retro vattæpper fra genbrugsen. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om de begge skal til salg på kræmmermarked til august, eller om jeg skal beholde et selv?
Rabarberskum
På opfordring får I her opskriften på en lækker og nem sommerdessert:
Ingredienser:
375 g rabarber
1/2 vanillestang
100 g sukker
2 1/2 dl piskefløde
50 g hakket god hvid chokolade + evt. lidt ekstra til pynt | |||||||
Skær rabarberstilkene i mindre stykker, flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Kog rabarber, vanillekorn og -bælg med sukker ved svag varme i ca. 10-15 minutter, til rabarberne er udkogte. Kog dem uden låg, hvis der dannes meget saft, så mosen ikke bliver for tynd. Rør rundt undervejs. |
Tag vanillestangen op og køl mosen af. Opbevares i køleskab indtil den skal bruges.
Ved servering:
Pisk fløden til skum og vend den og den hakkede chokolade i rabarbermosen. Pynt evt. med lidt ekstra hakket chokolade.
Velbekomme.
For enden af regnbuen…
Det er vist ikke svært at gætte hvor vi har været i dag. Vi skulle lige se hvor regnbuen endte.
Nu står den på let aftensmad, så der senere kan smovses i hjemmelavet rabarberskum.