Rabarberskum

 På opfordring får I her opskriften på en lækker og nem sommerdessert:

Ingredienser:
375 g rabarber
1/2 vanillestang
100 g sukker
2 1/2 dl piskefløde

50 g hakket god hvid chokolade + evt. lidt ekstra til pynt            
Skær rabarberstilkene i mindre stykker, flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Kog rabarber, vanillekorn og -bælg med sukker ved svag varme i ca. 10-15 minutter, til rabarberne er udkogte. Kog dem uden låg, hvis der dannes meget saft, så mosen ikke bliver for tynd. Rør rundt undervejs.      

 Tag vanillestangen op og køl mosen af. Opbevares i køleskab indtil den skal bruges.

Ved servering:
Pisk fløden til skum og vend den og den hakkede chokolade i rabarbermosen. Pynt evt. med lidt ekstra hakket chokolade.

Velbekomme.

15 kommentarer

  1. Maiken: Det er det også! Men herhjemme må vi godt synde i sommerferien 😉

    Anne: Jeg rapser også, når jeg er hjemme :)

    Blomsterpigen: Præcis. Nemt og lækkert. Det er også kriterierne herhjemme.

  2. ejjjj, det er jo alt for let og pænt lyserødt! Nu går den vilde rabarberjagt (tror ikke Netto kan følge med dér)

  3. Li: Nej lige præcis Netto har ikke så tit rabarber. Jeg håber du finder dem derude.

    Provins: Ja, i hvert fald i min mors have 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *