Jeg er ikke bange for at dø, men jeg ville gerne have levet længere sammen med jer.
Sådan sagde en stærk kvinde, inden hun lukkede øjnene for sidste gang. Min tante var sej og fik det bedste ud af livet indtil det sidste. Det har jeg stor respekt for, men jeg synes stadig, at livet er barskt og uretfærdigt engang imellem.
I dag er jeg glad for, at aftensmaden står klar i køleskabet, for jeg havde ikke orket at lave noget.
Joe Colombo…
Er han ikke fin? Lige hvad jeg manglede på kontoret. Han er fleksibel og rummelig. Og efter sigende har han tjent sine dage hos en tandlæge i Grønland. Han er købt her, og stedet kan varmt anbefales. De har alskens finurligheder (endda flere end hjemmesiden viser), og de yder den venligste betjening.
Når solen stikker for meget, går jeg indenfor og finder lidt frem fra hist og pist.
Jeg skal nemlig være kræmmer for første gang på lørdag. Til bagagerumsmarked i Viborg. Måske ses vi?