Min mor laver, hånden på hjertet, verdens bedste gammeldags rabarberkage.
Sammen med hendes bananroulade er den en sikker vinder på min dessert top tre. Og udover at smage himmelsk, er den super let at lave. Se selv…
Ca. til 6 personer.
800 g rabarber
300 g sukker
1 vanillestang eller – sukker
Makroner
Makroner
Rens og skyl rabarberne. Skær dem i små stykker. Kog rabarberne ud sammen med sukker og vanille, til de er møre.
Smag til om der skal mere sukker i. Mængden afhænger af, hvor sødt/syrligt man kan lide det.
Lad grøden køle af. Når den er blevet kold, hældes halvdelen i en skål. Knuste makroner smuldres ovenpå og sidste portion grød hældes oveni.
Til sidst toppes der med iskoldt flødeskum.
Velbekomme.
19 kommentarer
Uhm… Det ser alt for lækkert ud her midt i eksamenslæsningen!
Kh. Malene
Jeg synes du skal forkæle dig selv netop her i eksamenstiden.
Uha… det ser nok lige godt ud.
MUMS MUMS MUMS, det ser godt nok lækkert ud!
Sabrina
http://www.brineh.blogspot.dk
Lækkert
Jeg elsker rabarber, og har dem enda i haven. Moms, den må prøves!
Hvor lækkert altså – og mon ikke den kan laves med samme “rasp/makron” som jeg bruger i min æblekage ( http://snullemor.blogspot.dk/2012/06/sund-blekage-mmmm.html ) – det vil jeg i hvert fald prøve ; )
Det tror jeg bestemt.
Mums hvor ser det lækkert ud, vores have bugner af rabarber, den må prøves.
Hvis du har mange rabarber så prøv lige den her, den er verdensklasse ;O)
http://mona-honnens.blogspot.dk/search/label/Opskrifter
Mona
Nøj, det ser også godt ud. Tak for tippet.
Sluuuuuuuurp. Rabarbra er så goooooodt!!! Og det der hørtes jo helt nydelig ut <3
mm den ser god ud!
haps! hvor sommerlækkert. jeg vil gerne møde din mor og hendes rabarberkage:)
Det kan arrangeres 😉
Uuuhm hvor lyder det lækkert. Jeg må prise mig lykkelig for at min rabarber endnu ikke er stor nok til at høste af. For nu har jeg lige besluttet at spise sundere. Og så hjælper rabarber kage jo nok ikke. Selvom det lyder godt. Så jeg venter. Til rabarberen er klar. Så er jeg nok også:-)
Kh. Malene
Jeg synes du skal unde dig selv en portion hen over sommeren.
Nammenam, hvor ser det godt ud. Mine tænder løber i vand på den der helt rigtige savle-syrlig-rabarber-måde
OMG! Jeg er fuldstændig pjattet med det billede. Tak for inspirationen og opskriften. Jeg må straks ud og høste naboens rabarber……
Uh, det er vist godt, at jeg ikke har daglig adgang til rabarber. Men ja, afsti afsted med dig