Fødselsdag er lig med kage.
I min familie er det lig med min mors bananroulade. Om det er nostalgien og traditionen, der gør den ekstra god er muligt, men god det er den og altid et fast indslag ved fødselsdagsbordet.
Jeg når aldrig at få taget et billede af hele kagen, for inden man får set sig om, er folk gået om bord i herligheden, og det kan man ikke fortænke dem i.
Her får I min mors opskrift:
Bananroulade:
3 æg og 2 dl sukker piskes godt sammen
1 spsk mel, 1/2 dl kartoffelmel,
1 tsk bagepulver og 2 spsk kakao
sigtes i den piskede masse.
Bages i 6-8 minutter v 250 grader i bradepande m bagepapir
Kagen vendes derefter ud på nyt bagepapir med flormelis eller sukker, mens den er varm.
Brug en kold klud til at fugte papiret, så kagen slipper nemmere.
Derefter kommes fyldet på, og den rulles sammen. Dette skal gå lidt hurtigt, inden den bliver for kold.
OBS: Det er bedst, at fyldet er gjort klar, inden kagen sættes i ovnen.
Fyld
1/4 dl fløde
2 bananer
fløden piskes til flødeskum
bananer skæres i skiver og røres i.
Velbekomme.
18 kommentarer
Den skal prøves!
Det vil du ikke fortryde.
Mums, den ser lækker ud, det må prøves
Jeg skal vist også snart prøve selv at lave den.
Åh haps hvor lækkert! Tak til din mor for at dele opskriften!
Det skal jeg give videre.
Årh, det lyder sygt godt! Skal helt sikkert prøves en dag!
Bon appetit.
Mon ikke sådan en banan roulade ville passe fortryllende sammen med de hveder, som vi skal nyde i morgen aften? Det tror jeg og vil sørge for, at der er varer hjemme til at bage den efter job.
Tak til din mor for at dele med os andre…
Jeg håber, den vil smage jer.
Jeg ELSKER bananroulade. Og jeg har faktisk kun fået den 1 gang. 1 gang i hele mit snart 33 årige liv. DET må da være en fejl der kan rettes op på med din mors opskrift. For den ser katme god ud
Det er en fejl. Du må fluks i gang!
Lige præcis i tirsdags sad jeg i Skive og smagte sådan en roulade for første (og forhåbentlig ikke sidste) gang, måske det er en egnsspecialitet?! 😉
Det var da pudsigt. Jeg tror dog ikke det er en lokal specialitet.
Hejsa
Hvor mange er der ca. til i sådan en roulade? 
Ca. til en 5-6 personer.