Påsken er lig med bølgeskvulp, skovtur, terasse-liv, glødende kul, kryb og kravl, en lur midt på dagen og gammeldaws is. Det er lige til at holde til.
Træd af!
Mit gode, gamle Olympus er klar til at nyde sit otium.Det har gjort det godt. Så godt som det kunne i hvert fald. Min fødselsdagsgave fra Rasmus og svigerfamilien var nemlig et solidt tilskud til et nyt og bedre kamera. Forslag til model modtages gerne.Dagen har været dejlig og rolig med morgenbesøg af mine forældre, der kom med fine gaver, der allerede har fundet deres plads i hjemmet. Nu slår vi mave ovenpå hjemmebragt mad fra Kaj’en.