Yoghurt Barn lå kun et stenkast fra vores lejlighed i hjertet af De Pijp. Vi startede dagen med et skud friskpresset juice og yoghurt med granola og friske bær som topping. Det var himmelsk at sidde der i morgensolen og se byen vågne op. Dagens program blev vi hurtigt enige om. Bare cykle rundt, nyde solen og spise os igennem A’dam. Vi købte små pain au chocolat med til cykelkurven hos My Little Patisserie lige over for Yoghurt Barn. Fine, franske fristelser fra morgenstunden. De var nybagte, lune og umulige ikke at smage lidt på med det samme. Vi cyklede på må og få, og gjorde holdt når det passede os. Vi endte blandt andet med at snuse lidt til Haarlemmer kvarteret, som gav blod på tanden til endnu et visit i byen. Der er stadig så meget, der skal udforskes. Til frokost valgte vi den lette løsning og købte sandwich og burrito hos Small World Catering i Jordaan, inden vi hoppede i sadlerne igen. Vi tog en siesta hos IJsmanschap, der nørder i håndlavede ispinde med topping. Ingen kunstige farve- eller tilsætningsstoffer, bare gennemgod is. Jeg valgte en frisk sorbet med chokolade topping og lidt crisp. Man skulle spise om kap med solen, for det var smeltende varmt. Vi sad så længe i solen hos IJsmanschap, at middag blev til eftermiddag, og for at køle ned, måtte vi have to pit stop på hjemturen. Først hos White Label Coffee, hvor det eneste rigtige valg den dag var iskaffe. Her smækker man benene op, arbejder på computeren, hører musik og lader som om man er hjemme, for rammerne indbyder virkelig til, at man slår sig ned og nyder sin kaffe i ro og mag. Andet pit stop for at overleve hedebølge-hjemturen var hos Toki. Stedet blev lynhurtigt en favorit hos os begge. Denne gang nød vi iste og iskold rabarbersaft i skyggen. Jeg drømmer allerede om et gensyn med stedet, og næste gang står der kage på ønskesedlen. Hjemme i lejligheden blev stængerne smækket op, og der var rift om skyggen i gårdhaven. Storby og solstik er en hård kombination. Til aften spiste vi burger hos The Butcher. Mine hænder var så fedtede, på den helt rigtige måde, at fotografering var en svær disciplin. Men burgeren levede op til drømmene og stedet ligeså. Stedet bryster sig desuden af en hemmelig bar i baglokalet, hvor man skal have fat i kodeordet for at komme ind. Vi orkede ikke at gøre forsøget. Vores ambitioner om at spise os igennem dagen ramte ikke helt ved siden af.
Amsterdam dag 3
Vi startede dagen hos Bakers & Roasters i De Pijp. Stedet drives af to fyre fra henholdsvis New Zealand og Brasilien, der har sammensat en menu bestående af alle de ting, de savner fra deres hjemlande. Jeg tog den sikre vej uden for mange kulinariske udsving og gik med toast, scrambled eggs og pandekager. Stedets charme opvejede den lidt skuffende og tunge madoplevelse. Efter morgenmaden hoppede vi på cyklerne og kørte mod Jordaan. Forventningerne var høje til formiddagskaffen hos Toki. Den lille kaffebar åbnede i 2015 og er endnu ikke overrendt af turister, men benyttes af de lokale til møder, studieliv og hæng-ud med vennerne. Jeg faldt pladask for den drøngode kaffe og de nougatmelerede bænke. VI brugte resten af formiddagen på shopping og slentren i De 9 Gader. Et område der minder mest om Århus’ latinerkvarter. Kvarteret er rig på shoppingmuligheder, kaffeforsyninger og små cafeer. Alt sammen forskønnet af de små kanaler, man skal passere for at komme fra gade til gade. Til trods for at vi aftenen forinden havde nydt en pizza hos Sotto, måtte vi erkende, at fristelsen for at prøve en frokostpizza fra La Perla, var for svær at modstå. La Perla er vel nok Amsterdams mest anmelderroste pizzabageri. Og med god grund. Jeg fik lov til at komme helt ind i bageriet, hvor magien opstår i den varme stenovn. Pizzaen tog vi med og nød ude på fortovskanten. Det blev den bestemt ikke ringere af. Shopping og sightseing tærer på turistkræfterne, så vi tankede op på cola og chokolade hos Stach, og bænkede os ved den nærmeste kanal. Det skal man huske at gøre. Bare sidde og iagttage byens puls foran en. Vi gik forbi GlouGlou til aften, en lille, intim vinbar, men andre havde fået samme ide, og stedet var propfyldt. Vi endte i stedet på en hyggelig, hollandsk brown bar med god øl og bitterballen som snacks. Da sulten for alvor meldte sig, tog vi på Dim Sum Now. Det var virkelig en fin oplevelse. Let og lækkert og bestemt ikke sidste gang jeg skal prøve kræfter med dumplings og tangnudler. Nærmest symbolsk cyklede vi mod Red Light District, mens solen gik ned i horisonten. Det var ingen storslået oplevelse. Nærmere det modsatte. Jeg følte mig fanget i en turistfælde af værste skuffe. Det var ubehageligt og grotesk at passere vinduerne med de letlevende kvinder på den anden side. Efter sigende skulle kvarteret gemme på udmærkede spise- og dansesteder, men vi blev ikke længe nok til at udforske nogle af delene.
Amsterdam dag 2
Vi lagde en sund og solid morgenmadsbund hos Scandinavian Embassy. Imens den søde og i øvrigt danske pige bag disken tippede os om cykeludlejning i Amsterdam. På lejede jernheste flød vi igennem byen og ned til havnen. Med kurs mod en gratis færge der skulle fragte os over til NDSM Werft og IJ Halle, der huser Europas største loppemarked. Først stoppede vi hos Cafe Noorderlicht for let frokost og væske i den bagende varme. Stedet summer af god stemning og hæng-ud, og så serverer de små, lækre retter til ingen penge. Vi købte alt det, vi kunne balancere på cyklerne. Bedst af alt var et lille, kulørt hyldesystem af hollandske Tomado, som jeg fik pruttet ned i en god pris. Det kan godt betale sig at komme på andendagen og få favorable priser. Loppemarkedet var det største, jeg nogensinde har besøgt, og jeg har set en del. Om det var varmen, de tunge arme eller bagagebærerens begrænsninger der gjorde, at vi kun så godt halvdelen af markedet vides ikke, men vi opgav frivilligt og fortrak til nabostedet Pllek med egen strandbred og svalende læskedrikke. Til aften lagde vi vejen forbi Sotto Pizza i De Pijp. De skuffede på ingen måde. Maden var fantastisk og betjeningen mindst ligeså elegant og behagelig. Vi ville gerne have siddet længere på Sottos fortov, men vi havde hjemmefra købt billetter til svenske Blues Pills, der skulle spille samme aften på det populære spillested Melkweg. Vi nåede desværre frem til beskeden om, at bandet var fanget i trafikken, og at koncerten var udsat i to timer. Mine turisttrætte øjenlåg blev tungere og tungere, imens billetdamen undskyldte og forklarede, men vi reddede situationen med en cykeltur og en stor is tilbage i De Pijp. Både Melkweg og Blues Pills var ventetiden værd. De gav den ekstraordinært gas som plaster på såret. Jeg cyklede hjem med halvt lukkede øjne. Træt og glad.