På vej hjem fra loppemarked i Hobro, hvor jeg egentlig syntes, at jeg var sluppet afsted med nogle gode fund, besluttede jeg mig for at køre en anden og noget smukkere vej hjem end den direkte. Det blev dog til en lidt længere detour end forventet, for jeg overså et skilt og kørte for langt. Men er man allerede kørt galt i byen, kan man jo ligeså godt se sig lidt omkring… og heldigvis for det. Jeg endte i Klejtrup (årets landsby i 2004 hvis nogen var i tvivl) hvor jeg spottede en genbrugsbutik. Det viste sig at være en super hyggelig biks med masser af retro lækkerier til alt for rimelige priser og sød betjening. Dagens udbytte lød på: Rosti grej, festlige stofrester og en rund sommerdug. Alt sammen til den nette sum af 30 kr.Det er bestemt ikke sidste gang, jeg farer vild! 😉
Hjemvendt…
Hjemme igen efter en fantastisk pinse-weekend på Råbjerg Mile Camping.Med fregner på næsen, røde arme og sand mellem tæerne, så ved man, at sommeren er på vej, og den var en kærkommen gæst her i weekenden. Det var min første optræden som campist, og jeg tror godt, jeg tør sige, at det nok næppe bliver den sidste. Det er jo smadder hyggeligt! Jeg fik dog også en blid ilddåb. Vi var jo egentlig bare afsted på arbejdsweekend i og med, at Rasmus skulle fotografere og lave videosekvenser til campingpladsens nye hjemmeside, men da vi fik tilskikket ét styk luksus familiehytte, syntes vi ikke, at vi kunne være bekendt at sige nej 😉Nogle vil jo nok mene at “rigtig” camping indebærer hjul under fødderne, fælles bad og toilet og en soveplads på størrelse med en tændstikæske, men for en rookie som mig var det her altså en fin start på det “primitive liv”. Jeg er i hvert fald en fan og har allerede skrevet en sølvfarvet retro camper på ønskesedlen 😉 Jeg håber, at I alle har nydt pinsen…
Camping for begyndere…
Om lidt drager vi på vores første camping ferie. Vi skal til Råbjerg Mile her i pinsen.Rasmus skal fotografere for campingpladsen, så vi bliver indkvarteret på pladsen kvit og frit, og så siger man jo ikke nej 😉