Menu

Hverdagsliv

Sidste uge var bare bedre end de fleste. Mandag aften væltede PJ Harvey Værket i Randers og tog os alle med storm. Det var en magtdemonstration, der gav gåsehud og glæde over at være tilstede lige netop der. Jeg bandt en sløjfe på ugen hos Mille i Århus. Vi spiste morgenmad på solskins-terrassen og fik afprøvet op til flere indretnings løsninger i hendes nye 60’er bo. En feminin, farverig og fantastisk fin ramme for et nyt kapitel. Jeg glæder mig til at komme igen og ønsker mig akut en lyserød håndvask. Basta. Gem

Continue Reading

24 timer i København

I sidste uge udnyttede jeg ferie-fordelen og hoppede med i bilen, da K skulle på arbejde i København. Det gav mig muligheden for en sviptur til storbyen og tid til at ose for mig selv. Jeg startede formiddagen med Tove Jansson udstillingen hos Kunstforeningen Gl. Strand. Det var Mumi-magi for både store og små. Jeg travede videre ud af Vesterbrogade og fik solo-frokost på det nyligt åbnede WestMarket. Resten af eftermiddagen fordrev jeg med shopping på Vesterbro, som jeg har udforsket alt for lidt. Sidst på eftermiddagen mødtes jeg med K til fyraftens-kaffe i solen hos Kihoskh, inden vi satte tænderne i en lun pizza og en kold øl hos Rbabarrab, der får pizzaer ind af bagdøren fra naboen Itzi Pitzi Pizza. Næste morgen nåede vi en kop kaffe, te og lidt vindueskiggeri hos Rist, inden K skulle arbejde igen, og jeg skulle shoppe de sidste timer væk. Vi mødtes til fastfood-frokost hos Jagger og nuppede en køre-milkshake med på farten.   Tove Jansson udstilling: “Kunst, kærlighed og mumitrolde”   WestMarket     Kihoskh   Rbabarrab   RIST   Jagger Gem Gem

Continue Reading