Kameraet ligger stille for tiden. Kun mobilen har været ved hånden, imens alt er gemt væk under plastik. Vi kommer så småt op til overfladen igen. Stuen nærmer sig indflytningsklar. Der er stadig ting der skal fuges og lister der skal males. Men lofter og vægge males i skrivende stund, så det hele lysner. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at indtage den stue og for alvor komme på plads. De andre rum, vi mangler, kan vi tage hen ad vejen og lukke dørene ind til så længe. Det er dog blevet til små åndehuller fra husprojektet i form af K’s fødselsdagsfejring på restaurant Textur. Det var virkelig en oplevelse. Smagssansen blev positivt udfordret og stemningen derinde var lun og god. Ellers har vi givet os selv udgangstilladelse til fredagsøl, Pladebørs i Nordkraft og så de daglige byggemarkedsbesøg. De tæller vel også som lufteture? Påskeharen Stine var forbi i går for at lure på huset, og med sig havde hun den lækreste påskekage. Der er heldigvis rester tilbage, og de spiser jo ikke sig selv. Følg hendes fine kageunivers lige her.
Camouflage
Jeg har lukket døren ind til stuen, der er dækket af støv og spartelmasse. Imens bygger vi hule i vores lille “et-værelses”. Jeg håber, vi kan fejre min fødselsdag i stuen om en lille måneds tid. Man har vel lov at drømme?
Hverdagsliv
Jeg har god tid til at øve mig i alene-hjemme-disciplinen i disse dage. Jeg er nemlig krøbet ned i sofaen med en omgang feber-snue, der ikke helt kan beslutte sig for, hvilken retning den vil gå. Jeg håber den fordufter i løbet af weekenden, så jeg er klar til revanche i næste uge, hvor K og min mor skal fejres. I weekenden trækker vi igen i arbejdstøjet. Stuen skal spartles. Det hele gik pludseligt i stå derinde, da vi i vinterferien rev tapet ned og opdagede en stor fugtskade på en mindre væg. “Utæthed i taget”, sagde den ene efter den anden. “Ring til forsikringen”, gjaldede de i kor. Den mavepustende nyhed blandet med den overvældende følelse af pludselig at være husejer var mildt sagt lige ved at tage pusten fra os. Sagen er nu afsluttet og taget er lappet, men vi overvejer alligevel at give taget hele omgangen og få ro i maven igen. Indtil da glæder vi os over at kunne komme videre med stuen og drømmer lidt om nyt spisebord. Vi har leget med afdækningspap og forestillet os, hvor det skulle stå, og hvordan det hele kunne blive. Det giver sommerfugle i maven. Så råb endelig “helle”, hvis du drømmer om at overtage vores smukke Eiermann spisebord inden alt for længe.